onsdag 06-03-2019

Natalia Masiewicz – det betyder noget for mig ❤️

Hvem er jeg? Mit navn er Natalia, jeg er en ung kvinde på 22 år, født den 10. november på mortensaften. Til hverdag, arbejder jeg som salgsassistent, er frivillig og studere Finans bachelor.

Natalia Masiewicz instagram.com/nulllse/

Min viden om Kvindernes Internationale Kampdag

Første gang jeg hørte om kvindernes kampdag, gik jeg i 4. klasse. Denne begivenhed blev hurtigt gennemgået, derfor følte jeg ikke, at det var så relevant for mig på det tidspunkt.

Jo ældre jeg blev, begyndte jeg at indse, hvorfor kvinder dengang gik i protest. Der var jo ingen form for lighed i mellem kvinder og mænd. Kvinden skulle være hjemme, lave alle de huslige pligter samt passe og føde børnene, imens deres mænd eller sønnerne var ude at arbejde.

Deres døtre skulle gifte sig med en ældre herre eller en med titel, og hvis ikke de gjorde det, ville hele familien vende ryggen til det lille pigebarn på omkring de 14-16 år eller yngre.

Jeg har dybt respekt for alle de kvinder der i år 1910, satte en stopper for denne form for diskrimination. Takket være dem, har kvinder rettigheder idag.

Hvad handler Kvindernes Kampdag for mig om i dag?

I dag er kvinderne, især her i Europa, USA og de fleste steder i verden stærke, selvstændig, og vælger selv, hvad de gerne vil med deres liv. Hvilket er vidunderligt! 

Jeg kommer helt sikkert til at gentage mig selv flere gange, men at Kvindernes Internationale Kampdag for mig, handler om at, se tilbage i tiden og gøre en status over, hvor kvinderne står i verden i dag, samt at køn ikke må spille en rolle, når muligheder præsenterer sig, og beslutninger bliver truffet.

Natalia Masiewicz
instagram.com/nulllse/

Kvindernes Kampdag er relevant for alle

Uanset hvor vi er i verden, er det, og vil det altid være relevant at snakke om kvinderes kampdag, men ikke kun på selveste dagen. Da vi skal være opmærksomme på, at der ikke alle steder i verden er ligestilling.

Der er stadig piger i 8-12-årsalderen, der bliver tvangsgiftet, og vi snakker ikke om et par stykker årligt. Vi snakker om op til 39.000 piger hver dag. Det giver måske ikke helt mening for alle, når vi lever i det 20 århundrede, og bor i et land, hvor alle bliver behandlet ens, men det sker altså stadig.

Facts så du lytter

Ifølge flere rapporter og artikler arbejder kvinder 2/3 af verdens timer, men tjener kun 1/10 af verdens indtægt. Sig mig, er det fair? Nej! Selvfølgelig er det ikke det. Den manglede ligestilling på verdensplan betyder at 1 ud af 4 gravide bliver udsat for vold eller seksuelle overgreb, at 2 ud af 3 voksne kvinder er analfabeter. Er det okay? Nej!

Vi som kvinder (og mænd som går ind for samme sag) bliver nødt til at sætte en stopper for det. Selvom det ikke sker i ens hjemland, så er det ikke fair for de andre kvinder rundt omkring i verden at blive behandlet således. De har jo ikke selv valgt, hvilket land de er født i, og især ikke hvilket køn de er.

Feminisme

Jeg vil nok ”mærke” mig selv lidt som feminist. Ikke bare fordi jeg er kvinde, men fordi at vi kvinder tit bliver set som det svage led, og udsættes for sexchikane til hverdag, på arbejde osv. Derfor bliver vi nødt til at forsætte med at kæmpe for de kvinder i verden, der har det svært.

Natalia Masiewicz instagram.com/nulllse/

Her i Danmark går man ikke så meget op i kvindernes international kampdag, som i forhold til andre lande, hvor det er en helligdag.

I nogle lande har kvinder en halv fridag den 8. marts, samt får gaver og blomster og et tillykke. Her finder mange feminister sig ret malplaceret, da disse feminister mener at, der ikke er nogen grund til at ønske tillykke med en dag.

I Danmark er vi et rimligt ligestillet land, på den måde, at det ikke kun er mændene der er forsørger af familien, samt mænd kan også være hjemmegående.

Et feminint samfund

Danmark er også bare generelt et feminint land, ikke for at stemple at der ikke er maskulinitet i landet.

Her i samfundet har vi nogle værdier der dominerer, som er omsorgen for andre og deres livskvalitet. Et feminint samfund, er et samfund hvor livskvalitet er et tegn på succes, og at man i en høj grad ønsker sig at kunne lide hvad man beskæftiger sig med. Denne form for livskvalitet burde vi give videre til andre, der har brug for det.

Vi skal fejre

Natalia Masiewicz
instagram.com/nulllse/

Vi skal fejre, hvor lang vi er kommet uanset hvilket køn man er.

Den 8 marts, handler om en markering af alt det, som er blevet opnået, en kamp for at opfylde helt basale rettigheder. Det skal vi være stolte af.

Vi skal fortsætte med at bringe budskabet omkring kvindernes internationale kampdag.

Tusind tak for din opmærksomhed. ❤️

Natalia Masiewicz

    avatar
      Få besked om nye kommentarer  
    Giv mig besked om: